Velkommen til Næstved Taekwondo - en anderledes og spændende sport!
NyhederInformation!Lørdag d. 26/5 (Pinse), samt lørdag den 9/6-12 er al træning aflyst, grundet kupgraduering for børn og voksne i Ølstykke Taekwondo Klub.
Vi kan også informere om at der er bælteprøve og sommerafslutning lørdag d 30/6-2012. Mere info følger... På klubbens vegne René Skrevet d. 20/05-2012 Tumlinge træning lørdag d. 05-05 er aflystTumlinge træningen er aflyst på lørdag. Dette gælder begge hold fra 10-11 og 11- 12.
På klubbens vegne René Skrevet d. 30/04-2012 Påskelukket i Ji TaeHusk at klubben holder lukket i påsken. Der er derfor ingen træning d. 2/4, 4/4, 7/4 samt 9/4. Første træning efter påsken er således onsdag d. 11/4.
På klubbens vegne René Skrevet d. 29/03-2012 Tumling træning flyttet til Søndag (d. 25-03(Grundet venskabsstævne i Hamburg, er tumlinge træningen lørdag den 24/3-12 aflyst. Der tilbydes istedet træning for tumlinge hold 1+2, søndag den 25/3-12 fra kl. 11-12 i pigesalen på Kalbyrisskolen.
På bestyrelsen vegne René Skrevet d. 19/03-2012 Venskabsstævne i HamburgLørdag d. 24. marts, 2012, deltager klubben i det årlige Hwarang venskabsstævne i kamp og teknik.
Tolv børn og voksne udøvere fra Næstved TKD, rejser fredag eftermiddag i flok med deltagere fra Ølstykke TKD, til Hamborg i Tyskland for at deltage/heppe. Vi overnatter alle fredag til lørdag i Sabeunim Longs private dojang i Hamborg, så vi alle er udhvilet og klar til en dag med gode oplevelser. Grundet dette stævne er tumlingetræning flyttet fra lørdag til søndag (samme tid). Med hwarang hilsner Chosanim, Mikkel Stjerning Hansen Skrevet d. 17/03-2012 Bælteprøve for TumlingeholdBælteprøven bliver afholdt lørdag d. 31/3-2012 kl. 10-12.
Kom forberedt og giv en kæmpe indsats! På klubbens vegne René Skrevet d. 20/02-2012 Indkaldelse til Generalforsamling d. 3/3-2012Lørdag d. 3/3 2012 kl. 12.00 afholdes den årlige generalforsamling i køkkenet på Kalbyrisskolen... læs mere her
På bestyrelsens vegne René Skrevet d. 20/02-2012 Vinterferie i Ji TaeKlubben holder lukket grundet vinterferie fra torsdag d. 9/02 til søndag d. 19/02.
Sidste træning er så nu på onsdag d. 8/2, med børne og voksenhold. Dette berører også Tumlinge træningen som så er aflyst de næste 2 lørdage (11/2 og 18/2). Træningen starter op igen med børnetræning mandag d. 20/2. På klubbens vegne Toganim René Skrevet d. 06.02.2011 Ordinær GeneralforsamlingKlubben afholder generalforsamling d. 3/3-2012 kl. 12:00.
Nærmere information følger. På klubbens vegne Toganim René Skrevet d. 30.01.2011 Besøg fra ØlstykkeOnsdag d. 1/2-12 kommer Sabeunim Tung og Sabeunim Christian fra Ølstykke Taekwondo og besøger klubben.
Fællestræningen er for BÅDE børne- og voksen holdet og starter kl. 18:30. Der er altså ikke træning for børn kl 16:30, men en fællestræning for børn og voksne kl. 18:30. På vegne af klubben Toganim René Skrevet d. 19.01.2011 Opstart i 2012Vi er nu tilbage fra ferie og starter træningen op igen:
Onsdag d. 04-01! (børn 16:30-18:00, voksne 18:30-20:00) Vi glæder os til at se jer og håber at I er kommet godt ind i det nye år! På vegne af klubben Toganim René Skrevet d. 02.01.2011 God jul og godt nytår!
Klubben afholdte d. 17.12.11 den årlige juleafslutning, der kulminerede i bælteprøve, speedbreak og æbleskiver.
Da det var den sidste begivenhed for Ji Tae i år, vil vi se frem til et spændende år 2012, med masser af Taekwondo og høje kihap og ønske alle en god jul og et godt nytår! Ps. resultaterne fra Speedbreak konkurrencen kan ses her På vegne af klubben Toganim René Skrevet d. 21.12.2011 Veloverstået Kup-Graduering i Ji Tae!Klubben ønsker alle et stort tillykke med de nye bæltegrader og takker for den positive og solide indsats på dagen!
Gradueringen startede kl. 10, sluttede kl. 17 og gradueringsberettiget Mikkel Stjerning Hansen 3.dan fik gennemtestet alle elevers kunnen, i bl.a. grundteknik, Taeguek, Han-bon Kireugi, kamp, teori mm. Alle elever leverede en stor indsats og fik mulighed for at gennembryde brædder som var en stor mental udfordring for de fleste. Selvom 7 timers graduering var hårdt (også for forældrene), viste eleverne fra Ji Tae at Taekwondo er mere end blot slag, spark og teori, men også udholdenhed, gejst og sammenhold. Eleverne blev presset og det kan siges med sikkerhed at hver enkelt elev har fortjent sin nye grad og kan holde hovedet højt og være stolt! En stor tak skal også siges til Kyosanim Mikkel for hans første graduering i Ji Tae, for god planlægning og for de gode resultater fra hans elever. Billeder fra dagen kan ses her Stort kihap og endnu engang tillykke! På klubbens vegne Toganim René Skrevet d. 28.11.2011 Kup-Graduering i Ji Tae!
Søndag d. 27/11-2011 er der graduering for klubbens børne- og voksenhold - se mere her
På trænernes vegne Toganim René Skrevet d. 31.10.2011 Julehygge i Ji Tae!
Nu' det jul igen,
og nu' det jul igen, og julen varer li' til påske.... Nej, ikke helt endnu, men Lørdag d. 17 December, holder Ji Tae Julehygge fra kl. 10:00 - se mere her På klubbens vegne René Skrevet d. 31.10.2011 Bestyrelsen har konstitueret sig!
Tirsdag d. 25. oktober 2011, konstituerede bestyrelsen sig, det blev som følger:
Formand : Berit Rosendahl Næstformand: Katrine Kær Kasser: Birte Jensen Bestyrelsesmedlemmer: Michael Johansen Jesper Petersen Oksana Molin Cecilie Hammer Suppleanter: Bo Hansen Stella Due Villadsen Telefonnumre findes under fanen "Om klubben" På bestyrelsens vegne Cecilie Skrevet d. 29.10.2011 Ny bestyrelse i Ji Tae samt vedtægtsændringer!Klubben har d. 1. Oktober 2011 konstitueret ny bestyrelse og tilføjet væsentlige ændringer i klubbens vedtæger (se vedtægterne her). Et referat af selve mødet er tilgængeligt her.
Ydermere er der dannet en Cheftræner rolle, som træner Mikkel har taget til sig (se Mikkel's udtalelse her) Klubben ønsker de nye i bestyrelsen velkommen, og ser frem til den spændende post som Chosanim Mikkel nu varetager. På klubbens vegne René Skrevet d. 19.10.2011 Bælteprøve d. 15.10.2011Der er bælteprøve for tumlinge, både begynder og øvede kl. 10:00.
Efter prøven slutter vi af med pølsehorn! På klubbens vegne René Skrevet d. 15.10.2011 Ingen træning i uge 42 (efterårsferien)Klubben holder lukket i uge 42 (17/10-23/10) og al træning i denne uge er dermed aflyst.
Træning starter op, mandag i uge 43, som hidtil planlagt. På klubbens vegne René Skrevet d. 21.09.2011 Ekstraordinær generalforsamling!!
Pga. af mandefald i bestyrelsen er vi nødt til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, klik venligst på nedenstående link for mere information.
På bestyrelsens vegne Cecilie Hammer Skrevet d. 20.09.2011
Træning aflyst d. 14-09-2011Grundet kommende folketingsvalg (15-09-2011) er begge træninger (16:30-18:00 + 18:30-20:00) aflyst idag d. 14-09-2011.
Næste træning finder derved først sted lørdag (for tumlinge) og mandag (for voksne + børn). På klubbens vegne René Skrevet d. 14-09-2011 Ny 3. dan i Ji Tae!Det er med en stor fornøjelse og ære at berette om en ny 3. dan i vores klub, Næstved Taekwondo.
Mikkel Stjerning Hansen, blev i sidste weekend (d. 03.09) gradueret til 3. dan i traditionel Taekwondo, Hwarang Taekwondo, under: Beusanim, Ronald Körper, 7. dan Taekwondo Sabeunim, Long Nguyen, 6. dan Taekwondo Sabeunim, Tuan-Tung Tran-Duc, 6. dan Taekwondo Gradueringen fandt sted i Hamborg, Tyskland og selvom gradueringen resulterede i en hævet højre hånd i forbindelse med gennembrydning af 3x3cm brædder, var Kyosanim Mikkel stadig i stand til at træne begge mandagshold i Ji Tae med humøret og gejsten i top! Klubben ønsker Kyosanim Mikkel et stort tillykke med den velfortjente graduering! På vegne af klubben Toganim René Skrevet d. 07-09-2011 Tumlinge træning er aflyst lørdag d. 27.08!Begge træninger i morgen lørdag, er desværre aflyst (kl. 10-11, 11-12) grundet mangel på afløser.
Næste træningen foregår derfor først d. 3.09. På vegne af trænerne René Skrevet d. 26-08-11 Opstart efter sommerferie!Kære alle.
Husk at klubben starter op igen på mandag. Jeg håber at alle har haft en god sommer, og har fået ladet batterierne godt op. Jeg glæder mig meget til at undervise jer alle igen. Grundet svundet trænerkapacitet vil de holdansvarlige være: Tumlinge: Mouhsine Børn & Unge (Mandag): Mikkel & René Børn & Unge (Onsdag): René & Michael Voksne: Mikkel Klubben kan desværre ikke bibeholde kamptræning om torsdagen. For at kompensere for dette, bliver de sidste 15 minutter i hver træning til sparringstræning. I øvrigt vil de daglige træninger også afspejlet kamp som et tema, således at vi kommer hele vejen rundt i pensum: Grundteknik, Taeguk, Han- og Set-bon Kireugi, Frikamp og Hosinsul. Med venlige hilsner Kyosanim, Mikkel Stjerning Hansen Skrevet d. 05-08-11 Invitation til træning med Michael IversenVordingborg Taekwondo er så venlig at invitere os til træning med Michael Iversen, onsdag den 17/8, 31/8, 14/9 og 28/9 i Vordingborg Taekwondo Klub.
Træningen er åben for alle med minimum orange bælte, prisen er 25kr for deltagere som ikke er medlem af Vordingborg TKD. På vegne af Brian - Formand for Vordingborg TKD Toganim René Skrevet d. 26-07-11 Sommerferie i Ji Tae
Klubben holder sommerferie fra d. 24-06 og 7 uger frem (15-08).
Med henblik på træning i sommerferien, vil Kyosanim Mikkel muligvis sørge for et par fællestræninger i Rådmandshaven - hold øje med hjemmesiden for nærmere information. Bestyrelsen ønsker alle en god sommer og ser frem til at se jer i efter sommerferien! På bestyrelsens vegne Toganim René Skrevet d. 21-06-11 SOMMERFEST AFLYST!!!Sommer festen i dag, d. 18. juni er aflyst pga sygdom! Beklager de problemer det måtte give.
På bestyrelsens vegne Cecilie Skrevet d. 18-06-11 Graduering for børn d. 23-06-2011Denne torsdag er der graduering for børn på børneholdet, som har fået besked af deres trænere.
Som altid gælder de øvrige regler ved deltagelse i en graduering (ren dobok, pas mm.) På bestyrelsens vegne Toganim René Skrevet d. 17-06-11 Aflysning af Tumlingetræning/graduering d. 18-06-2011Træningen og gradueringen er aflyst i morgen, grundet sommerfest.
Se mere om sommerfesten her På bestyrelsens vegne Toganim René Skrevet d. 17-06-11 Graduering 23/6-2011
Den sidste graduering inden sommerferien finder sted i Næstved Taekwondo klubs lokaler på Kalbyrisskolen kl. 18 torsdag d. 23/6.
Graduering koster 100 kr. og nyt bælte 50 kroner. Hvis der er nogle spørgsmål, spørg din træner eller ret henvendelse til Jesper på juwo.jitae@gmail.com / 28 34 61 44 På trænernes vegne Jesper Olsen Skrevet d. 16-06-11 SOMMERFEST 2011Så er det snart tid til at afholde vores årlige sommerfest. Denne gang bliver den holdt i klubben, lørdag d.18.juni kl 15.00. Der vil være konkurrence i speed-breaking, med premier naturligvis. Du får snarest en mail, så hold øje med mail-boksen eller se her.
På bestyrelsens vegne Cecilie Skrevet d. 05-06-11 Påskeferie i Ji TaeKlubben holder lukket i denne uge (16), men der er istedet fællestræning hos Vordingborg Taekwondo med Kyosanim Mikkel Mandag d. 18 og onsdag d. 20 kl. 18:30-20:00.
Du finder Vordingborg Taekwondo klub her. På vegne af klubben Toganim René Skrevet d. 18-04-11 Graduering i Ji Tae d. 27-04-11
Der er graduering for hvidbælter, den første onsdag (16:30-18:00) efter påskeferien.
Gradueringen koster 100,- og 50,- for nyt bælte. Husk at medbringe dobok, Taekwondo-Pas, kihap og højt humør! Det er nu at I skal vise hvor dygtige i er, og hvor langt I er kommet med jeres Taekwondo udvikling! På trænernes vegne Toganim René Skrevet d. 14-04-11 Bælteprøve for tumlinge!!Husk bælteprøve på lørdag d. 16. april. Der er opvarmning for begge hold kl 10.00, hvorefter bælteprøven starter. Vi forventer at være færdige kl. 12.00. Husk pas, ren dobok og ki hap!
Hilsen Mouhsine og Jesper. Skrevet d. 11-04-11 Guld til Nickolai!!
Næstved Taekwondo kæmper tog Guld.
Lørdag d. 2 april blev Skandinaviens største endags kampstævne i Taekwondo afholdt i Baltiska Hallen i Malmø. Med 600 aktive kæmpere fra 4 nationer, var der lagt op til dramatik på de 5 baner i flotte omgivelser som den tidligere VM fodbold arena kunne tilbyde. 12 årlige Nickolai Larsen fra Næstved Taekwondo klup, Ji Tae stillede op i -53 kg klassen for kæmpere under 14 år. Nickolai har trænet taekwondo i 3 år og har op til stævnet i Sverige ved siden af sin træning i Næstved sparet med kæmpere fra Holbæk TKD som pt. har titelholdere som både Danmarks og Nordisk mester i Kamp taekwondo. I kvalifikationen vandt Nickolai 3-1 over svenske Ludvig Hammerskjold først og fremmest på sine hurtige sidespark tæt på kroppen. Den høje atletiske svensker havde ellers sin far, som er tidl. kæmper, med som personlig træner under stævnet, men det var altså ikke nok til at slå den lille fighter Nickolai Larsen fra Næstved i dag. I semifinalen måtte Nickolai ud i omkamp mod en barsk svensker Navid Aufan. Navid havde været i gulvet et par gange fordi hans benbeskyttere ikke kunne modstå Nickolais spark og imod de nye regler fik han pauser af kamplederen, så svenskeren holdt ud . Der stod 3-3 efter de første 2 perioder og så skulle dampen afgøres i en 3. omgang på først scoret point. Dette Golden point fik Nickolai kæmpet sig til og var dermed i finalen ved Malmø Open. Her ventede endnu en svensker Abid Noor fra Helsingborg, som havde slået de 2 andre danske deltagere ud, og i lang tid stod der 0-0 og kampen var nervepirrende åben. Nickolai har trænet meget hårdt i den sidste tid og er blevet utrolig hurtig og under et angreb fra Nickolai sparker svenskeren et ulovligt dwit chagi idet Nickolai pga. sin hurtighed allerede er helt tæt på, rammer svenskeren Nickolai i høj sektion med fuld kraft på kæben. Kontakt i høj sektion er ikke tilladt for børn under 14 år, så efter lægen har set på Nickolai diskvalificeres svenskeren og Nickolai kan noget omtumlet række sin guldpokal i vejret som vinder af Malmø Open Det var Nickolai's 2. sejr i Sverige og måske kommer der flere, til næste år stiller han efter planen op til DM for Næstved. Skrevet d. 05-04-11 Den nye bestyrelse har konstitueret sig!Mandag d. 28/3-11 blev Mette Drøger, mor til Bastian og Katrine fra tumlingeholdet, formand.
Teddy Rasmussen, træner og udøver, blev næstformand. Birte Jensen fortsætter som kasser. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er: Lone Rasmussen, udøver. Michael Johansen, træner og udøver. Jesper Petersen, far til Malou Petersen fra tumlingeholdet. Suppleanter: Cecilie Hammer Malou Sandberg, træner og udøver Skrevet d. 30/3-2011 Opvisningstræning fredag d. 1/4 - 2011Fredag d. 1/4-2011 er der opvisningstræning for alle opvisningsinteresserede.
Det sker fra kl. 17.30-19.00. Måske længere - hvis der er energi til det. Kom og vær med! Ki Hap Opvisningstræner Toganim Rasmus Kær Skrevet d. 23/3-2011 Møde for opvisnings-interesserede onsdag d. 16/3-2011
Er du interesseret i at vise hvad klubben kan?
Så mød op onsdag d. 16/3 imellem børne og voksentræningen (18:00-18:30) og fortæl os om din interesse i en Taekwondo opvisning. Dem af jer som har interessen, men som er forhindret i at møde op, send os på en mail på: naestved.taekwondo@gmail.com og hør mere. Kom frisk og glad og vær med til at gøre klubben mere levende! På klubbens vegne Sabumnim Jesper Upul Westh Olsen Skrevet d. 11-03/2011 Påskelejr 2011I denne påske afholder Solrød
Taekwondoklub påskelejr.
Lejren er for alle taekwondoudøvere, 9 år og derover, og deres familie. Det betyder intet om du har trænet i mange år, eller om du lige er begyndt. Se mere her under aktiviteter for at se- og printe tilmeldingsblanketten. På bestyrelsen og trænerstaben i Næstved Taekwondoklubs vegne Kyosanim Katrine Kær Skrevet d. 11-03/2011 Træning med Sabumnim Michael Iversen onsdag d. 30/3-2011
Der
er træning for orangebælter og op onsdag d.
23/3-2011 med Sabumnim Michael Iversen. Sabumnim Michael Iversen har før
besøgt klubben og trænet klubbens medlemmer.
På trænernes vegne Jesper Upul Westh Olsen Skrevet d. 07-03/2011 Nyt om klubbens hjemmesideKære besøgende
Hjemmesiden er ved at være 100% færdig, men der mangler stadig nogle småting hist og her. Det vil være en stor hjælp hvis du kommenterer på klubbens nye hjemmeside i spørgeskemaet: "Bedøm hjemmesiden", under: "Hvad synes du?" i højre side. Dette hjælper os med at gøre hjemmesiden endnu bedre! Ydermere har klubben fået et forum, fan-side på Facebook, videoer og meget meget mere! Surf lidt rundt på siden og nyd de nye tiltag! På klubbens vegne René Hansen - Webmaster/IT-ansvarlig Skrevet d. 24-02/2011 Træning i vinterferien (Uge 7)Næstved Taekwondo holder ikke lukket i vinterferien og der er normal træning for voksne og børn! Dog holder Tumlingene ferie lørdag d. 19/2!
Se tiderne her Med venlig hilsen Bestyrelsen og trænerne. Generalforsamling onsdag d.2/3-2011Husk at der er generalforsamling onsdag d. 2/3- 2011 kl 18.00. Voksen træningen vil den dag være aflyst. Vi håber rigtig mange vil komme. Der er mulighed for at blive valgt ind i bestyrelsen hvis man har lyst til det. Har du ikke fået indbydelsen på mail, så henvend dig straks til naestved.taekwondo@gmail.com
På bestyrelsens vegne Jesper U.W. Olsen, næstformand og Cecilie Hammer, suppleant. Fint åbent hus arrangement!Kyosanim Mouhsine og Sabunim Jesper havde brygget et rigtigt godt arrangement sammen til lørdagens åbent hus. Opvisningen bestod bl.a. af kamp imellem Kyosanim Malou og Kyosanim Mouhsine, Han bon kireugi som på fineste vis blev vist af Toganim Rasmus og Toganim Jeppe. Det var også nogle rigtig flotte gennembrydninger Rikke, Anne, Lea og Mikkel fik vist os. Kyosanim Malou og Kyosanim Mouhsine viste nogle lidt mere avancerede gennembrydninger med flyvespark. Alle gik forskellige taeguek.
Der var en del børn der havde fundet vej til os, nogle var modige og fik sparket på skinker, øvet flyvespark og lavet gennembrydning. På trods af ømme hænder, tror jeg ikke vi har set det sidste til dem :-) Stor tak til alle udøvere, det var rigtigt flot at I ville bruge en lørdag på at vise hvor gode I er!! Skrevet af Cecilie Hammer, Aktivitets udvalget. Åbent Hus arrangement 29/1-2011
Lørdag d. 29/1-2011 holder Næstved Taekwondo Klub Ji Tae åbent hus fra kl. 12-16.
Alle udøvere er meget velkommen til at sprede budskabet til familie, venner, kolleger og klassekammerater der kunne have lyst til at se og prøve hvad taekwondo er for en størrelse. Der vil være mulighed for at prøve lidt taekwondo samt små opvisninger undervejs. På bestyrelsens vegne Jesper Upul Westh Olsen |
Nyttige siderHvor kan jeg tilmelde mig?
Hvor kan jeg købe dragt (dobog)? Lær at binde dit bælte Forum for Næstved Taekwondo Nyt i Galleri
Eleverne i klubben var d. 27-11-2011 til graduering under Chosanim Mikkel Stjerning Hansen
Hvad synes du?Klik på linket herunder og giv os din mening om dagens træning!
Bedøm hjemmesidenKlik på linket herunder og giv os din mening om den ny hjemmeside!
|
||||||








